*Begynder at synge* I dag er det min lil'brors fødselsdag hurra, hurra, hurra *stopper* ja okay, det var så hvad jeg kunne af den sang x3 - og eftersom jeg ikke har den kønneste stemme er det nok også bedste at jeg stopper her :P
Men hvert fald, jeg fik lige en ide...
Jeg smider en del af min historie ind, og ENDELIG sig DIN mening...
så her kommer det... :P
”Er der andre der vil ud og have noget morgenmad??” Waytt så på os. Vi havde været oppe i snart to timer, og min mave var ved at skrige på mad. Den var så sulten at jeg snart ville få kvalme, men jeg havde alligevel formået at glemme alt om den.
”Ja helt sikkert, og noget nyt tøj” Leo hev ud i den t-shirt som min onkel havde efterladt på værelset så der var noget at sove i. Jeg havde stadig det tøj på jeg havde sovet i. Jeg havde ikke rigtigt andet. De andre skulle også have en mulighed for at have et par bukser på, og der var ingen af os der havde lyst til at rende rundt i vores scene tøj. Trav så dog ud til at han havde det fint i sine scene bukser som han havde på, og kastede et par rene bukser over til mig. Jeg greb dem.
”Okay hvad med at vi finder noget tøj først og så spiser??” jeg så på Waytt og Leo. Trav havde været ude tidligere og købe tøj. Bare jeg selv havde været kommet på den ide. Nu slap jeg ikke for at skulle skifte tøj næsten lige ved siden af drengene i vågende tilstand.
”Jamen så lad os komme af sted!!” udbrød Waytt, og var på vej ud af døren. Jeg havde fået fat i min onkel, og nogle penge, og så skulle vi ellers ud og købe noget nyt tøj. Jeg glædede mig egentligt, men måtte blive ved med at minde mig selv om at jeg var ude som dreng, og ikke pige.
”Lukas prøv at se!!” Waytt holdte endnu en trøje op. Han var næsten lige så forfærdelig at shoppe med, som en pige. Leo gik lidt bag os og kiggede på nogle ting, og jeg måtte hele tiden fortælle mig selv at jeg var Lukas, og ikke Kassandra. Ellers havde jeg styrtet af sted som Waytt og været næsten lige så begejstret. Jeg nikkede til Waytt og vendte mig om og kiggede på Leo.
”Jeg tænkte at denne ville være lige dig” sagde jeg og rakte ham en t-shirt. Det var en fuldfarvet t-shirt i grøn med print på maven.
”Jeg tænkte at denne ville passe dig” Leo rakte mig en læderjakke. Jeg stod først og gloede på den, og tog så imod den. Den var mega fed, og der hang i forvejen kæder, og nogle nitter på. Den så en smule fabriks ladet ud, men den kunne godt gå for en hjemmelavet jakke. Jeg tog imod den med et stort smil. Sammen med bukserne ville den passe perfekt, og jeg ville stadig holde lidt af min stil. Så manglede jeg kun en t-shirt.
”Argh!! Det Waytt!!” råbet kom foran os, og vi kiggede begge frem af. Waytt stod omringet af piger, og prøvede på at komme ud, samtidig med at han prøvede på at finde os. Jeg trådte et skridt frem, men Leo tog fat i mig.
”Hvis de opdager os bliver vi også bare jagtet” han stak mig et par solbriller og en sort t-shirt og skubbede mig ind i et omklædnings rum. ”skynd dig" var hans ord, efter at han lukkede forhænget. Jeg kunne se at han forlod området, og lagde så det tøj jeg havde fundet på stolen. Og trak min t-shirt over hoved.
”Åh undskyld mig” Jeg stivnede da jeg pludselig mærkede at jeg ikke længere var alene i omklædningsrummet. ”jeg forlader dig lige om lidt” jeg kunne heldigvis ikke mærke andet end ryggen, men vidste at det var Waytt. Jeg lod dog som intet. Jeg stod lige nu med min t-shirt foran mig. Var pludselig utrolig glad for den undertrøje som min onkel har fået mig til at gå med. Den var varm, og jeg begyndte ofte at svede når jeg havde den på, men den var perfekt lige nu. Waytt kiggede ikke en eneste gang på mig og kort tid efter var han heldigvis ude igen. Mit hjerte galopperet. Han kunne meget nemt have, opdaget mig, men det virkede som om han intet opdagede.
”Luke er du snart færdig??” Jeg kunne høre Leo, og pludselig blev forhænget trukket fra.
”Argh!!” udbrød jeg. Ikke helt hvad jeg havde planlagt, men blev så overrasket. Jeg tog også straks blusen op foran mit bryst, selvom jeg intet havde at frygte.
”Hold da op en tøs!!” udbrød Leo og trådte ind i omklædningen. Jeg havde langsomt åbnet mine øjne igen. ”Hvorfor er du så langsom??” Leo så spørgende på mig, og tog min t-shirt ud af hænderne på mig. Han havde allerede skiftet og stod i sit nye sæt foran mig. ”Løft armene” Leo holde trøjen som en far der er i gang med at påklæde sin søn eller datter, og uden at tænke over det rakte jeg armene op og lod ham give mig den på.
”Og så af med bukserne” Leo tog de andre bukser og kiggede på mig.
”Jeg kan godt selv tage tøj på!!” jeg rev bukserne til mig igen, og skubbede ham ud af omklædningen, og skyndte mig at trække forhænget for igen.
”Hvor er du kedelig” lød det fra Leo med et grin. Jeg mærkede igen mit hjerte galoppere, men vidste at jeg ikke havde tid til det. Ville ikke risikere at han pludselig kom ind igen, så jeg skyndte mig at smide bukserne, for at trække de andre på. Jeg rettede kort på mit hår og så derefter mit tøj, og trådte så ud.
”Årh det ser godt ud!!” Waytt var også kommet. Han havde et par stramme mørke jeans på, en løs dog alligevel tætsiddende t-shirt med print på, og et par solbriller. Leo havde også et par jeans på, en t-shirt med print på, hans mange kæder som han var berømt for på scenen, og havde også et par solbriller på, mens han holdte et andet par. Han rakte mig det ene par solbriller.
”Her” sagde han roligt og sendte mig et smil. ”Og lad os så se at komme af sted” Leo grinte til os, jeg tog brillerne på, og så forlod vi forretningen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænkte ikke et eneste sekund på at vi aldrig fik betalt. Dog kom der aldrig nogle vagter efter os, så derfor strejfede tanken mig slet ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar